www.bryggenart.comBryggen Art - Nordatlantisk Kunst - www.bryggenart.com   
    
Home
Velkommen
Nordatlantens Brygge
Kolonialen
Nordatlantisk Kultur
Grønlandsk Kunst
Grønland. Kunstnere
Færøsk Kunst
Færøske Kunstnere
Islandsk Kunst
Islandske Kunstnere
Alle kunstnerne
Foto Galleri
Adresse & Info
Site map
Links
Kontakt info

Change Language to English - English flag Change Language
Island og kunst
af Aðalsteinn Ingolfsson

Islands kunstverden har det ikke godt. Den har selvfølgelig haft sine fortidige kriser. I trediverne opdagede de islandske kunstnere at deres landskabsmalerier ikke længere blev taget seriøst af verdens smagsdommere, og da disse malerier var en slags kulturel identitetsstøtte for kunstnerne, gav dette et stort bagslag for dem.

I halvtredserne, efter inderligt at have tilsluttet sig den nyeste europeiske kunstbølge - den konkrete kunst- får næste generation af islandske kunstnere følelsen af at deres arbejde bliver spottet og betragtet kun at tilhøre en udvalgt gruppe og oveni at være upatriotisk. Efter forgæves forsøg at overtale det islandske publikum at tage deres kunst seriøst, bliver disse samme kunstnere skubbet ud på sidelinien af en aggressiv anti-kunst gruppe, der kaldte sig SÚM. Dette skete i slutningen af 60-erne, ja så ubarmhjertig blev kunstens skæbne.

Islands natur

I dag er de gamle principper forkastet, det vil sige, der kæmpes ikke ved fronterne som før, stridsøksen er delvist gravet ned. Bortset fra nogle få kunstneres vage råb op om at der findes sammensværgende kræfter der har til formål at udrydde kunsten, findes der i den islandske kunstverden ingen synlig intern strid. Som i resten af den vestlige verden lever også de islandske kunstnere i en polyglot verden, hvor mange visuelle sprog er aktuelle, og måske er arbejdsretningslinierne en flydende overgang mellem det flertydige og noget omskifteligt. I udstillingen på Nordatlantens Brygge er der flere eksempler på at de gamle fjender, det abstrakte og det naturalistiske, kombineres som symbol på vores omskiftelige civilisation.

Man kan sige, at de islandske kunstnere, ligesom deres kolleger rundt omkring, har kæmpet for at skabe kunstneriske værdier der varer ved. De islandske kunstnere i dag er mere bevidste om deres rolle i international kunst i forhold til tidligere. I denne sammenhæng er disse navne værd at nævne: Ólafur Elíasson, Georg Guðni, Finnbogi Pétursson eller Ragna Róbertsdóttir. Disse kunstnere har formået at bygge videre på fundamentet, som den forrige kunstgeneration har bygget: Louisa Matthíasdóttir, Erró, brødrene Guðmundsson og Hreinn Friðfinnsson.

På samme tid føler disse kunstnere og hundredevis af kolleger i stigende grad sig marginaliseret af det samfund, der har opfostret dem. Kapitalismen har i dagens Island taget styringen til gavn for salgbare varer, men derimod til last for de menneskelige værdier. De største virksomheder i Island skifter ejer på én dag, og pengene flyver fra den ene computerterminal til den anden. Befolkningen generelt ser ud til at tækkes den dødelige vare, og er syg efter masseproduktioner.

Islandsk natur

Til dags dato er der hverken private eller offentlige virksomheder der har høstet fordelene af det kunstneriske boom, ingen ser kunstens potentiale som investeringsmulighed eller som socialt depot. De islandske kunstnere, der i dag er under 40, sælger ikke meget af deres kunst. I den nuværende regerings finanslov blev der skåret med 20% til det nationale galleri. Man kan næsten høre de unge kunstnere bønfalde om, at deres kunst bliver taget seriøst og accepteret som salgbar produktion. Følelser som ville have forfærdet deres idealistiske kunstneriske kolleger, som var aktive i 70-erne.

Denne problematik har haft lang tid undervejs. Denne ligegyldighed fra industriens og markedets side til moderne kunst er et produkt af det islandske skolesystems opbygning. En ung islænder kan komme igennem hele skolesystemet uden at blive konfronteret med kunst overhoved. Kunsten, der har skabt moderne islandsk kultur og samfund. Ligeledes findes der ikke ét offentligt forum, hverken TV, aviser eller blade der tager kunstdebatten op.

På den anden side vil vores højt begavede ungdom uden tvivl i fremtiden huske hvem der dræbte hvem i den store islandske Saga, de vil have kendskab til Isabel Allendes eller Milan Kunderas oversatte noveller. Vi er produktet af en kultur, som er stærkt påvirket af litteraturen. Til en vis grad er den visuelle kunst infiltreret af den litterære kultur, sidstnævnte danner hyppigt fundamentet under islandsk kunst. Her må vi ikke glemme de islandske myter og legender, som ofte genfindes i den visuelle kunst. Jeg mener, at dette fænomen gør sig gældende for en del af de islandske værker der udstilles på Bryggen.

Islandsk natur

Hvis der fandtes hobe af kunstelskere i Island, ville de have svært ved at finde nyere kunst at beundre. Der har altid fundet en personlig kunsthandel sted i landet, måske skyldes dette Islands lille befolkning. Kunstnere lejer udstillingslokaler rundt omkring, hænger deres værker op og sælger dem direkte til venner og bekendte. Dette til trods for at de store nationale gallerier havde en "åben dør" politik, hvor ansete kunstnere havde mulighed for at leje udstillingslokaler med tilhørende service.

Den lette tilgængelighed til kunst og kunstnere hører nu historien til. Med øget specialisering og fremmedgørelse, for ikke at glemme øget konkurrence fra de digitale medier, er der nu endnu flere barrierer mellem de islandske kunstnere og deres publikum end nogen sinde tidligere. Vi har stadig vores højtbegavede ungdom in mente, besøgende i deres ultra moderne hjem finder højst sandsynligvis reoler fyldt med DVD film, og de ser næppe nogen kunst, kun tilfældige plakater.

Offentlige gallerier og museer på Island drives som andre steder i verden med deres egne udstillingsprogrammer, hvor en håndfuld af de største kunstnere, eliten inviteres at udstille deres nyeste værker. De nye kunstnere, sammen med eliten, der udklækkes hvert år fra det islandske kunstakademi, kommer ud i en verden, hvor de skal konkurrere om uegnede udstillingslokaler: caféer, kirker, forsamlingshus etc. Og det ser ud til, at hvad der menes at være et udstillingsattraktivt sted ændrer sig hurtigt, således bliver det svært for både publikum og medier at følge med i udstillingsaktiviteterne. Dette er ikke gunstigt for salget af kunst. Og dette er en ond cirkel.

Islands Natur

Jeg synes, at det er rimeligt at sige, at de fleste, hvis ikke alle de islandske kunstnere, der er repræsenteret på Nordatlantens Brygge, har været nødsaget til at supplere deres levebrød med andre aktiviteter, undervisning, design etc.

For mange islandske kunstnere er en anerkendelse nøglen til mere salg og dermed et bedre liv. Derfor er udstillinger som denne utrolig betydningsfulde for dem. Det ville tage lang tid for en kunstner fra det afsides Island alene at gøre sig gældende på kunstscenen i Sverige, Holland eller Tyskland. Man glemmer ofte at kunstnere som Ólafur Elíasson eller Erró i realiteten blev opfostret i landet, hvor han også fik succes.

Det er let at bebrejde den islandske regering både nuværende og de tidligere for ikke økonomisk at støtte den visuelle kunst tilstrækkeligt. Men regeringen er den eneste, der har indflydelse på om kunsthistorie og kunstforståelse står på skolernes undervisningsplan. Det ville også være nemt for regeringen at tilbyde private virksomheder skattefordele ved køb af kunst, og dermed reducere museernes stramme budget.

Islandsk natur

Men der er ting som dog ikke kan løses politisk, trods optimisme fra kulturelle kommentatorer. Politikerne kan ikke gøre nogen berømt, uanset hvor mange penge der bruges til at promovere ham eller hende. Det er endnu mere usikkert om et lille samfund som Island kan garantere alle sine 500 kunstnere bare 15 minutters berømmelse i hjemlandet.

Trods alt dette har den islandske kunst bevaret en svag optimisme, der er præget af respekt for følelsesverdenen, men dog tiltrukket af den gældende logiske tankeverden. Mængden af abstrakte kunstnere, som her er repræsenteret på Nordatlantens Brygge, søger efter en direkte uformidlet oplevelse. Dem der vender sig mod det islandske landskab, har tendens til at se det som noget affolket og abstrakt, i retning af noget fremmedgjort men med ærefrygt for naturen.

Kunsten, som her fremvises, bærer mange facetter og modsætninger, ligesom det samfund vi lever i. Denne kunst indeholder en kontinuerlig overraskende effekt, som giver os en vital og opbyggende energi. Den har fortjent en bedre behandling.

(The author is indebted to an introduction by Richard Armstrong in the 1989 Whitney Biennale for some of the insights in this article)

> Back to top





       Om Bryggen Art | Vejviser | Site map | Links | Kontakt info           © Bryggen Art & Raffar Sp/f